Say hello to Mr. LS

Er bøsser dårligere mennesker???

13510578_10153522890186556_2016068495_n

Jeg har længe tænkt over at lave et indlæg om bloddonation, og da jeg så noget om det på tekst-tv i går, blev jeg sgu nødt til det. Jeg er så træt af den forskelsbehandling over for homoseksuelle.
Topbilledet er fra Bloddoner.dk s egen kampagne er: Vær´en mand – Giv blod – men det gælder så bare ikke, hvis du er en mand, der tænder på en anden mand?!

Overskriften på tekst-tv var, at nu må bøsser snart donere blod i Norge.
FANTASTISK, tænkte jeg, for det er noget, jeg har diskuteret med folk i årevis.  Og Danmark plejer alligevel at være ret fremme i forhold til homoseksuelle rettigheder, så når Norge pludselig vil acceptere det, tænkte jeg, at så ændrer de nok også snart reglerne i Danmark.

Da jeg så læser det, står der, at bøsser der ikke har dyrket sex med en mand i minimum et år godt må donere blod????
Så en bøsse der ikke dyrker sex, må godt donere blod. FLOT.
Hvor mange mennesker, både homo- og heteroseksuelle har år, hvor de ikke dyrker sex … tror altså ikke, det sker så tit … med mindre man er gift selvfølgelig 😀

Inde på Bloddonor.dk s hjemmeside står der under karantæneregler at man ikke må give blod, hvis man på noget tidspunkt i sit liv har haft seksuel omgang med en anden mand.
Undskyld mig, men så kender jeg altså mange såkaldte heteroseksuelle mænd, der heller ikke må give blod 😉

Jeg synes, det er så vigtigt at der fortsat er fokus på bøssers rettigheder til Gay Pride. Det er jo ikke fordi vi ønsker særrettigheder. Vi vil bare have de samme rettigheder som andre i stedet for at blive betragtet som dårligere mennesker.

Og nej, jeg er ikke dum, blind eller naiv. Jeg ved godt at der statistisk set er flere bøsser, der er HIV-smittet end heteroseksuelle, men blodet bliver jo heller ikke bare givet videre. ALT blod bliver screenet.
Og hvis Danmark havde gidet bruge penge på at NAT-screene blodet, kan blandt andet HIV opdages endnu tidligere i processen. Ja, det er dyrere at NAT-screene, men vi er åbenbart ét ud af kun tre Vesteuropæiske lande, der har sagt nej til at screene blodet på denne måde.
(Og NAT-screening er altså ikke indført for bøssers skyld. Den er indført for at screene blod på en mere sikker måde)

Hvis folk gerne vil hjælpe, synes jeg, de skal have lov. Så kan man måske indføre nogle kriterier, som at man skal være i et fast forhold, eller at man primært ønsker blodtyper, der er sjældne eller noget. Mener også der er nogle kriterier, man skal opfylde som heteroseksuel.
Synes bare ikke man automatisk kan skære ALLE homoseksuelle fra!!!

Det var bare lige, hvad jeg havde på hjerte i dag <3

Følg mig på Bloglovin

Ønsker du fuldt indblik i mine vilde hverdage og kedelige søndag, er du meget velkommen til at følge med på min snapchat; dannisigen

Don´t just do it
-Danni Sigen it

Danni Sigen Salon - Kastrupvej 116 - 2300 København S - Klik her for onlinebooking
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Say hello to Mr. LS